Vi har arbejdet med podcast i dansk. I den forbindelse er eleverne blevet bedt op at udvælge lydklip fra en podcast til nærmere analyse.

I stedet for at stå og fedte med scrollbaren for at finde det helt rigtige tidspunkt i podcasten, er det så meget lettere, hvis man har en optagelse af det lydklip, man skal bruge.

Eleverne har altså optaget lydklippene og sat dem ind i et Google Slide og så præsenteret for klassen.



Til dette har de brugt tilføjelsesprogrammet Audio Capture, der er gratis og let at bruge. Der skal ikke bruges login, så det er helt OK ift. GDPR – og eleverne downloader optagelserne direkte på deres device. Men man skal selvfølgelig tage en snak med sine elever om ophavsret.

Her finder du trin-for-trin-guide til Audio Capture i pdf og samme guide i Google Slides, som du kan kopiere og selv redigere i.



Tidligere har jeg brugt SkoleTubes Screencastify til dette, men den er ikke længere en del af pakken. Og det har også været lidt omstændeligt med konvertering af film-fil til lydfil.

  • Share: